Pigefodbold: "Det var svært at acceptere, at man ikke kunne være den bedste alle steder"

I tre år balancerede Freja Sørensen Abildå fodbold på højeste plan med lektier og undervisning på gymnasiet. I dag er hendes bedste råd til fodboldpiger, der føler sig pressede, at de skal fokusere på at være i nuet.

I tre år levede Freja Sørensen Abildå en tilværelse i pendulfart mellem Brøndby Gymnasium og fodboldbanerne hos Brøndbyernes IF. Når hun ikke gik i skole eller læste lektier, så trænede hun eller spillede kampe for Brøndby og ungdomslandsholdene.

Hun er derfor ikke overrasket over, at en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier (CUR) viser, at mange piger har svært ved at balancere uddannelse og idræt, fordi de gerne vil være de bedste på alle livets arenaer. 

”Det var svært at acceptere, at man ikke kunne være den bedste alle steder. Man kan godt være rigtig god til at planlægge, men stadig have en 5-timers aflevering om søndagen, hvor man bruger de fem timer, men stadig ikke er helt tilfreds, men hvor man bare må få afleveret – selvom det ikke er til et 12-tal. Det var i hvert fald noget, der var svært for mig”, fortæller Freja Sørensen Abildå, der blev student fra Brøndby Gymnasium i sommeren 2017.  
 
Pres på
Brøndby Gymnasium er en privat selvejende institution med plads til 237 elever, hvor mange elever er idrætsaktive ved siden af deres gymnasietid. Derfor er rektor Pia Sadolin ganske tæt på sine elever, og hun kan godt genkende den præstationskultur, som hendes elever skal agere i.    

”Jeg tror i stigende grad, at der er elever, der ikke tager sig god tid, fordi ’de skal videre’, og det er jo et pres. For så er der mange gange nogle adgangskarakterer, som man skal opnå for at kunne det, og selv hvis man er i tvivl om fremtiden, så skal man jo egentlig også have nogle rimeligt gode karakterer for at kunne vælge. Så de der karakterer betyder bare rigtigt meget. Det giver et større fokus på præstationen end på processen, også i undervisningen, det bliver meget mere ’teaching to the test’, end at man faktisk skal lære noget, fordi man selv synes, at det her kunne være spændende for mig”, forklarer Pia Sadolin.  

Træner og forældre kan hjælpe
Brøndby Gymnasiums idrætskoordinator, Thomas Anker, fortæller, at planlægning er det gennemgående tema i samtaler med eleverne. Han mener at fodboldtrænere kan bidrage til at hjælpe ’de pressede piger’ med at fokusere mere på processen end på resultatet.  

”Hvad er det for eksempel, at en træner evaluerer på ovenpå en kamp. Man kan jo godt have vundet en kamp og havet spillet dårligt. Men får man så evalueret på den proces i forhold til, hvad var det, der var meningen. Har den enkelte spiller rykket sig”, siger Thomas Anker, der tilføjer, at forældre også kan hjælpe deres piger ved at spørge ind til processen frem for resultatet. 

”Når ens barn kommer hjem fra træning, så kunne man jo spørge, hvordan gik det? I stedet for ’nå, vandt du?’. Det er meget lavpraktisk, men jeg tror, at det har stor betydning for, hvad er det omverdenen vurderer som vigtigt. Er det, om jeg har vundet, eller hvad min indsats er, og hvis jeg får stillet mange spørgsmål til indsats, så lærer jeg, at indsats er vigtigt.  Og så vil det være min påstand, at med den rigtige indsats gentagende gange frem for resultaterne, så skal vi nok komme det rigtige sted hen”, siger Thomas Anker.

Fokuser på at være i nuet
I dag er Freja Sørensen Abildås bedste råd til piger, der føler sig pressede over at skulle præstere alle steder, at de skal fokusere på at være i nuet.  

”I forhold til at det at føle sig stresset, så synes jeg, at det vigtigste er at være i nuet. Jeg har også selv følt, at jeg var halvt det ene sted og halvt det andet sted. Men når man er til fodbold, så gør man det 100 procent, og når man er på sit uddannelsessted eller læser lektier, så er man på, og når man er sammen med sin familie, så er det, det man koncentrerer sig om det, og ikke alt muligt andet. Når man har afsat tid til det, så skal der ikke flyve alle mulige afleveringer og træningspas rundt i hovedet, og det synes jeg egentlig har hjulpet mig bedst. Og så planlægning. Det kommer man ikke uden om”, siger Freja Sørensen Abildå.  

OBS: Dette er en forkortet udgave af artiklen "Det var svært at acceptere, at man ikke kunne være den bedste alle steder' - læs hele artiklen her

Læs mere

Når ambitioner spænder ben

Log ind