Jeppe Kjær trådte sine fodbold-børnesko i Osted og FC Lejre, inden han blev kendt som en lynhurtig angriber i blandt andet AGF og Lyngby. Den tidligere superligaspiller er nu træner for Himmelev-Veddelev Boldklubs U6-drenge, hvor hans egen søn også spiller. 

Med to børn på ladcyklen ankommer Jeppe og hans to børn til Himmelev Idrætspark, hvor vi møder ham, inden dagens træning med U6-drengene. 

Mens Jeppe kører et bur med bolde ud på banen, fortæller han om sin egen første fodboldtræner, der blev kaldt Pluto – og hvad frivillige trænere i det hele taget betyder for ens udvikling som spiller. 

Jeppe Kjær Rundkreds (1) Jeppe og hans trænerkolleger sammen med U6-drengene i Himmelev-Veddelev Boldklub

Tænkte ikke over trænerens betydning

“Dengang tænkte jeg ikke så meget over det. Der var træneren bare en, der var der. Men i dag, når jeg kan se, hvor meget tid, det egentlig tager, og hvad det kræver – det forstår man først i dag, tror jeg, meget senere”, siger han og tilføjer. 

“Det er jo guld værd. Det er jo det, der gør det – de her frivillige”. 

Da Jeppe spillede i Superligaen og 1. division var han mest til træning i dagtimerne, hvor der ikke var så meget liv i klubben. 

“Som professionel ser du måske ikke det her klubliv og foreningsliv så meget. Men nu, hvor man kommer ned i lokalmiljøet og ser, hvad det egentlig er, så forstår jeg måske nu det med ‘at give noget tilbage’”, siger han. 

Jeppe og de andre trænere på årgangen varmer op med de ca. 30 drenge, der er mødt op i dag. Derefter går selve træningen i gang – og den slutter selvfølgelig med noget spil mod to mål. 

Noget, som Jeppe lægger vægt på, er, at børnene mærker en glæde ved at spille fodbold. 

“Og forhåbentlig også inspirere dem, eller pege lidt i retning af glæden ved spillet, som jeg selv har haft. Det vigtigste er bare, at alle har det sjovt og har en god oplevelse, når de går til træning. Det er altafgørende”, mener han.