Hvorfor stopper børn og unge i fodboldklubben?
Selvom vi sikkert hurtigt kan blive enige om, at fodbolden er verdens bedste sportsgren, er der spillere, der enten stopper til fodbold eller skifter klub. Her dykker vi ned i årsagerne til, at spillerne stopper eller skifter klub, så vi sammen kan blive klogere på, hvordan vi skaber de bedste rammer for spillerne.
Andre interesser, individuel udvikling og utilfredshed med træning/klubmiljø. Meget skarpt trukket op er det de hyppigste årsager til at stoppe til fodbold eller skifte klub blandt børn og unge.
Baggrund for undersøgelsen
Siden 2022 har DBU Samfund og Indsigter systematisk indsamlet data fra spillere, der melder sig ud af fodboldklubberne. Formålet har været at få indsigt i, hvorfor spillere vælger at stoppe i deres klub, samt om de har planer om at fortsætte med fodbold eller dyrke en anden idrætsgren.
Undersøgelsen fokuserer således både på frafald og potentielle overgange til andre klubber eller fritidsaktiviteter – og belyser faktorer, der påvirker spillernes beslutninger.
I denne artikel fremhæves nogle af analysenotatets resultater. Analysenotatets fulde længde kan findes her:
Frafald sker i overgangsårene
Analysen viser, at det største numeriske frafald sker blandt 8-9-årige, mens det største procentvise frafald ses blandt de ældste ungdomsspillere på 15-16 år. De fleste spillere er mellem 10 og 13 år, hvor frafaldet er lavere, men stiger igen i teenageårene, ofte som følge af skole, fritidsarbejde og nye prioriteter.
Mere end 40.000 børne- og ungdomsspillere stopper hvert år med at spille fodbold, hvilket er tæt på hver femte i aldersgruppen.
Den hyppigst angivne årsag til, at børn og unge melder sig ud af deres klub er, at de starter til eller prioriterer en anden sport eller fritidsaktivitet. Det gælder på tværs af alle aldersgrupper men især blandt de yngste spillere.
Træneren er vigtig for trivsel og udvikling
Andre forhold relateret til træning og klubmiljø kan også spille en rolle. Den næstmest angivne årsag til, at man stopper til fodbold er, at man ikke føler sig god nok, efterfulgt af at man ikke føler sig tilfreds med træneren. Her ligger der et potentiale, man kan arbejde med - nemlig træneren, der er helt tæt på spillerne.
Den hyppigste årsag til, at børn og unge skifter klub, er fordi de ikke føler, at de udvikler sig som fodboldspiller.
Også her har træneren stor betydning: oplevelsen af manglende udvikling, utilfredshed med trænerens indsats eller et dårligt socialt sammenhold er de hyppigst nævnte faktorer, der kan få spillere til at søge nye muligheder. Det er derfor oplagt at se træneren som en nøgleaktør, der kan gøre en forskel – ikke som skyldig i frafald, men som en katalysator for trivsel og lyst til at fortsætte i klubben.
Værktøjskasse: Hvad kan vi som klub gøre?
På baggrund af undersøgelsen kan man arbejde videre med følgende forslag:
- Motiverende træneradfærd (se bl.a. side 17 i denne undersøgelse fra 2023):
a. Opfordre spillerne til at prøve nye færdigheder
b. Svare grundigt og omsorgsfuldt på spillernes spørgsmål
c. Opmuntre spillerne til at hjælpe hinanden med at lære
d. Lade ungdomsspillerne være med til at definere regler om træningstid, kamptidspunkter, forventninger til at møde op til kamp og træning, o.lign. - For (børne)spillere er der et stort potentiale i at gøre miljøet og selve træningen bedre for at motivere spillerne til at blive i klubben. Dette kan gøres ved at dygtiggøre trænerne, her anbefales UEFA træneruddannelsen.
- Teenagere har i højere grad end børn forstået, at de ikke bliver professionelle. Derfor søger de mod fællesskaber, hvor klubben derfor skal udvikle/ændre fokus i forhold til spillernes alder. Find inspiration til fokus på socialt sammenhold i klubben her.
